Orgensreglement

ORDENSREGLEMENT FOR MÅNEHØJENS GRUNDEJERFORENING

For at sikre den smukkeste og mest skånsomme bevarelse af naturen i udstykningen af matrikelnumrene 1f m.fl. af Dronningmølle By, Esbønderup Sogn, og i bestræbelserne på at skabe et smukt og velordnet sommerhuskvarter samt til beskyttelse af de enkelte grundejere, som må have interesse i at have erhvervet og bebo et frit, rekreativt samt naturskønt område i et fredet terræn, har Månehøjens Grundejerforening, der omfatter i alt 24 parceller med ovennævnte matrikelnumre udarbejdet følgende bestemmelser:
§1
Såvel bygninger som ubebyggede dele af enhver parcel skal holdes i ordentlig stand, og be-stemmelserne i deklaration af 1. juli 1969, kapitel III, skal til enhver tid nøje overholdes.
§2
Græsrabatteme ved vejene vedligeholdes af grundejerforeningen. Den enkelte parcelejer har ansvaret for, at intet, der kan være til ulempe eller ser rodet og uordentligt ud, henlægges på rabatterne.
Der må ikke henkastes eller efterlades affald på veje, græsrabatter og fællesarealet, der ligeledes vedligeholdes af grundejerforeningen.
§3
Brug af motorplæneklipper og motorsave må kun anvendes i tiden:
Mandag til fredag kl. 09:00 -12:00
Lørdag kl. 09:00- 14:00
Søndag kl. 09:00- 12:00
Tirsdage og fredage tillige kl. 15:00 -19.00 (vedtaget på generalforsamling juni 2014)
§4
Der må ikke på nogen parcel drives erhvervsvirksomhed eller nogen virksomhed, som ved røg, støj eller ilde lugt kan genere de øvrige parcelejere, eller ved sit udseende kan virke skæmmende på naturskønheden.
Der må ikke holdes svin, fjerkræ, pelsdyr eller andre husdyr på de enkelte parceller.
§5
Radio, fjernsyn, grammofon og andre musikinstrumenter må ikke benyttes i det fri eller for åbne døre og vinduer til gene for de omkringboende – jfr. politivedtægter for Hillerød købstad m.v.
§6
Skel mellem de enkelte parceller og mellem parcel og vej skal hegnes med levende hegn, enten som hæk eller som bælter af nåletræer eller sirbuske. Ved beplantning langs vejene skal træer og buske plantes så langt inde på grunden, at grene ikke senere vokser ud over vejskellet.
Porte og låger må ikke åbne udad, således at de når ud over græsrabat/vej.
Beplantning langs vej skal til enhver tid beskæres, så færdsel kan foregå uhindret.
Ved vejhjørner må ingen beplantning være mere end 1 meter over kørebanens niveau af færdselsmæssige hensyn.
§7
Al færdsel på vejene i udstykningens område skal foregå under skyldig hensyntagen til de boende.
Største hastighed på foreningens veje er 20 km/t, og al unødig kørsel er ikke tilladt.
Parkering på veje og vendepladser må kun finde sted på en sådan måde, at den øvrige færdsel kan foregå uhindret.
På veje og vendepladser må intet henstilles, som kan være til gene eller ulempe for trafikken.
§8
På de enkelte parceller, veje, vendepladser, græsrabatter og fællesarealet må ikke opstilles campingvogne, permanente telte, fritstående toiletter, skure eller lignende.
§9
Løsgående hunde må ikke færdes på foreningens område. Uden for de enkelte parceller skal hunde føres i snor.
§10
Jagt på foreningens område er ikke tilladt. Al skydning på eller over udstykningen med salonrifler, luftbøsser, flitsbuer m.v. er forbudt.
§11
Afbrænding af bål er ikke tilladt.
§12
Ethvert medlem med husstand samt personer, der har lovlig adgang til de enkelte parceller, er omfattet af nærværende ordensreglement.
Tvivlstilfælde kan forelægges grundejerforeningens bestyrelse til endelig afgørelse, og alene grundejerforeningens bestyrelse kan, eventuelt i samråd med kommunalbestyrelsen, give
dispensation fra den i § 2 nævnte deklarations anførte bestemmelser.

Vedtaget på generalforsamlingen den 30. juni 1973 og revideret ved generalforsamlingen den 19. juni 1992 og generalforsamlingen den 11. juni 2004.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *